Eventyret startede med "Mumba". Hun blev hentet hjem fra Kennel Lab Treasure i Faxe en kold vinterdag i december 2003. Mumba blev udelukkende købt som familiehund, vi ønskede os en dejlig ny labrador i hjemmet, da vores skønne brune labrador "Don" blev skilsmisse ramt og flyttede med mine pigers far. Don blev 16 år, han var helt vidunderlig, og vil altid have en helt særlig plads i vores hjerter. Vi havde ingen planer om udstilling og opdræt, og da slet ikke om at gå på markprøve og på jagt ! Men med så skøn en hund fik vi hurtigt smag for og lyst til at vise hende frem. Det gav os et nyt spændende netværk, og vi fik mange gode bekendtskaber og oplevelser i Labradorverdenen. Jagtmuligheden kom senere ved et tilfælde gennem nye venner. Frisk luft, storslået natur, motion og muligheden for at se mine forholdsvis utrænede hundes naturlige jagt egenskaber i praksis var et stort aktiv som hun åbnede vores øjne for.
"Mumba" var flokkens naturlige leder, hun nød den største respekt, og styrede løjerne og hvalpene blot med et blik på de andre. "Mumba" var Simones hund. Simone har trænet hende, og ført hende på prøver og vist hende på udstillinger. Hun var flokkens cirkushund og kunne lave en masse kunster - og hun elskede det ! Neje, danse snurre rundt, trille, brumme og gø på komando, foruden "blive skudt" på afstand og ligge død, er blot nogle af de kunster hun mestrede til perfektion. Mumba blev trænet hovedsageligt i DCH hvor hun også var på ungdomslejr sammen med Simone. I Retriverklubben brillierede de to ved at blive dagens bedste ekvipage af 32 da de bestod brugsprøven, Simone var blot 12 år gammel ! Vel og mærke efter jeg havde forsøgt adskillige gange og var dømt "håbløs" ag totalt opgivet af klubbens trænere !
Hun havde verdens bedste temperament - ligesom hendes berømte far MULTI CH Lab Treasure´s Dario, og så var hun bare alt det man kan ønske sig af en kærlig og omgængelig familiehund. Vi ville meget gerne have haft et Mumba barn i flokken, men da hendes helbred ikke helt levede op til hendes andre helt fantastiske kvaliteter, er hun ikke brugt i avlen.
Mumba havde sin faste plads ved fødderne af Simone, og sov fast og trygt i hendes fodende hver eneste nat, mens Simone boede hjemme.
Hun var en ener og vi er dybt taknemmelige for at have haft hende hos os som en frisk og aktiv veteran og intellegent flokleder som trods hendes skavanker levede et dejligt liv og blev over 13 År. Hun var noget helt særligt.
